AB/CD Rockmusik For Børn


AB/CD-Rockmusik-for-børn-bifald
Share Button

AB/CD Rockmusik For Børn

Omdrejningspunktet i AB/CD Rockmusik For Børn er et klassisk rockband, der spiller de “gode gamle” numre.

Der er ikke det sted AB/CD Rockmusik For Børn ikke har spillet gennem de 8 år, showet har været på gaden: Festivaler, skoler, fritidsklubber, SFO/SFK, gadefester, rockklubebr, foreninger – ja alle steder hvor man søger børneunderholdning, som også er sjovt for de voksne. AB/CD er 4 rigtige rockmusikere, der alle har musikkarrierer ved siden af dette projejt i fx Pretty Maids, Medina, Carlsens Rockcirkus, Azurit

En lille historie udspiller sig, hvor bassisten ikke gider spille for børn, fordi de alligevel ikke forstår sådan noget. De vil meget hellere se hip hop og ”stem hjem programmer” i fjernsynet, spise slik og slå prutter – og i TV er det alligevel kun danserne og sangeren det hele drejer sig om. Det der med at spille sammen i et band og på rigtige instrumenter, fatter de ikke en brik af, påstår ham den sure bassist.

Sangeren er helt vild med at spille for ungerne, og prøver hele tiden at overtale bassisten og de andre til at være med på den. Historien udvikler sig – og børnene ledes gennem vigtige elementer i rockmusikken; at lytte til hinanden og spille sammen, de forskellige instrumenters muligheder, hvad det betyder hvordan man ser ud på scenen – men ikke mindst at man skal have det sjovt – sammen. Og ja, der er også trommesolo og røgmaskine.

Børnene kommer op på scenen og spiller med på “Smoke On The Water” (Deep Purple). ”Det er jo så pærenemt, at selv børn kan finde ud af det” selvom de ved gud ikke er særligt kloge i forvejen”, som ham bassisten påstår. De klapper og tramper med på “We Will Rock You” (The Queens). De synger med på “Thunderstruck” (AC/DC), som vi til dagen har omdøbt ”Strømper”. De danser til “Go’ Gamle Fru Olsen” (Rock Nalle). Guitar og bass duellerer om, hvem der kan spille hurtigst: ”Er musik da ikke en konkurrence om hvem der er bedst, og hvor nogen til sidst skal stemmes hjem”? ”Nej, rigtig musik er ikke som i TV – her spiller vi sammen og med hinanden – ikke mod hinanden – det er bare rigtig rockmusik, for rigtige børn”.

Superunderholdende også for de voksne. Der sendes helt bevidst på to kanaler. Er der noget bedre for børn end at se, at de voksne har det sjovt?

AB/CD Rockmusik For Børn laver – 60 minutters interaktivt rockshow rettet mod børn fra 3 til 15 år, og lavet så også de voksne gider være med.

AB/CD Rockmusik For Børn består af:

Allan Tchicaja: Trommeslager Pretty Maids, Royal hunt, Kingdome Come.
Anders Bo Jespersen (Guitar): Medina, rockmusicalen De 4 musketerer fra Øster Gasværk
Thomas Carlsen: Sanger i Van Halen Jam, Zeppelin Experience, Karma Cowboys, Carlsens Rockcircus mfl.
Nils Krøyer: Grundlægger af AB/CD, Bassist i Azurit, B. Joe, Mike Tramp, Virus 7, Zauce, Jamsauce, Redshift Riders mfl.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på AB/CD Rockmusik For Børn er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på AB/CD Rockmusik For Børn Bookingforespørgsel
AB/CD-Rockmusik-for-børn-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet