Anders Stjernholm Komiker og foredragsholder

Anders Stjernholm


anders-stjernholm-bifald
Share Button

Komiker Anders Stjernholm

Vi kender Anders Stjernholm fra underholdningsprogrammer som ”Comedy Fight Club” og ”Bingo Banko” på TV2, men også fra programmet ”Danmark på piller” på DR2, hvor vi mødte Anders i en mere seriøs rolle.

Anders Stjernholm var  journalist, men valgte at blive komiker. Han blev journalist for at kunne se og opleve verden og han blev komiker for at kunne sige sin mening om den.

Hvad sker der hvis man blander en mensa hjerne med lidt ADHD, tilsætter en journalistuddannelse og hælder det i en øldrikkende drengerøv? Normalt går det helt galt, men en enkelt gang blev resultatet til Anders Stjernholm. En komiker, der gerne vil redde verden – ved at råbe den ind i hovedet, hvad der er galt.

I 2011 lavede Anders sit første onemanshow ”Find Lykken” der havde udsolgte shows under det års Zulu Comedy festival. Senest har han lavet twoman-showet ”Der er noget galt i Danmark” med kollegaen Martin Nørgaard.

Han elsker intellektuelle pointer – men også jokes langt under bæltestedet. Der er få vitser, ingen ordspil og overhovedet ingen bingotal. Det er først og fremmest ærligt.

Når Anders Stjernholm laver stand-up, er det oftest historiefortællende eller undrende på grænsen til det vrede og prædikende. Med et tempo der svinger mellem den pauserende saltstøtte til den skrigende skarnsunge, vrider Anders vrede ud af petitesser, mening ud af galskab og filosofi ud af branderter.

Anders Stjernholm kan også bookes til engelske shows. Han har optrådt på engelsk i Estland, Norge, Finland, Sverige og England.

Foredragsholder Anders Stjernholm

Anders Stjernholm kan også bookes som foredragsholder – hvor han har et humoristisk foredrag om ADHD. Anders Stjernholm er ambassadør for ADHD-foreningen, og han har selv mild ADHD.

Han taler om sin vej gennem uddannelsessystemet, hans hverdag og en hel del filosoferen om diagnosens samfundsmæssige betydning. Og det hele bliver vendt i en stærk marinade af jokes og morsomheder.

Varighed: 30-60 minutter med mulighed for spørgetid.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Anders Stjernholm er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Anders Stjernholm Bookingforespørgsel
anders-stjernholm-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet