Ann og Aberne - Børneunderholdning - Børnemusik

Ann og Aberne


ann-og-aberne-bifald
Share Button

Spiller for hele familien, men mest for børn

Når Ann & Aberne ikke skriver nye sange eller er i studiet for at indspille, er de ude i landet for at holde glade abefester for børn og andre mennesker. De har siden orkestrets start spillet mere end 300 koncerter. Ann og Aberne sætter børn, forældre og bedsteforældre i gang med at danse, klappe og synge. Der er altid gang i hele kroppen, udsigt til smil på læben og sved på panden, når Ann og Aberne optræder. Musikken er oppe på den høje klinge med skæg, ballade og gode historier. Ann og Aberne spiller sange, som ikke bare skal lyttes til, men som også indbyder til leg og gætterier, kreativitet og fantasi. Koncerten byder på en aktiv dialog mellem børn og orkester på gulv og scene.

På bandets femte cd-udgivelse har Ann og Aberne formået at lave en stribe iørefaldende sange, der rammer børnene, og beskriver deres virkelighed og hverdag. Musikken er rock, reggae og pop.

Ann og Aberne koncerter

”Når børnene gi’r den gas til vores koncerter, smitter det af på os alle. Og jeg synes, det er for skægt at hoppe højt,” siger Ann, der er bandets frontfigur og sangerinde. Ann og Aberne har spillet en hav af koncerter på festivaler, til byfester og ved firmaarrangementer, på biblioteker, skoler og i børnehaver rundt i landet i mere end 15 år.

Ann og Aberne ved, hvad der skal til for at skabe glæde og inddrage publikum, når de spiller legende og levende musik for alle.

Ann er forsanger og aktiv frontfigur, og bag hende er de tre aber:
Lars på trommer og percussion – og han slår hårdt!
Søren på bas og guitar – og han er en anelse streng!
Aksel på keyboard, som spiller på mange tangenter!

De små tænker også store tanker

Ann & Aberne har til denne koncert taget fat i de mere tænksomme numre om etik og moral i børnehøjde. Emnerne er venskab og svigt, kærlighed og om at miste. Ann & Aberne spiller sange, som ikke bare skal lyttes til, men som også indbyder til leg og gætterier, fantasi og eftertænksomhed. Koncerten byder på en aktiv dialog mellem børn og orkester på gulv og scene.

Rytmetrolden Ann (Ann solo)

Rytmetrolden Ann har pakket tasken med hulahopringe og rytmeæg, ærte-poser og faldskærme. Ann drager fra Samsø ud i det ganske land for at besøge dem, der er til hop, hink, klap, sjov, leg og bevægende samvær. Det er også for dem, der har været børn for længe siden.

Med udgangspunkt i cd’erne ”Rytmetrolderier” og ”SÅ 3 & SÅ 4” leger, synger og danser Ann for, når børn og voksne på lige fod og i fællesskab skal spille, synge og danse.

Først øver I et nummer for derefter at lave det sammen med musikken – enkeltvis og med hinanden.

Til cd’erne, ”Rytmetrolderier” og ”SÅ 3 & SÅ 4”, følger en aktivitetssangbog, der foræres arrangøren som en del af kontrakten, men som også kan købes til arrangementet. Den beskriver alle sanglegene og hjælper de deltagende voksne til selv at sætte en musik-aktivitet i gang. Det er lige til at gå til, og alle kan få glæde af musikken og legene i tiden efter.

Ovennævnte indhold kan også anvendes som kursusindslag for pædagoger og lærere som inspiration og hjælp i arbejdet med børn, I ønsker skal få den glæde at blive stimuleret motorisk og musisk.

Ann tilrettelægger gerne et program efter jeres behov og ønsker.

Arrangementet er både egnet som det friske pust på en hverdag i vuggestuen eller i indskolingen, det festlige indslag til børnehavens jubilæum, firmasommerfesten for hele familien eller til private arrangementer, hvor værterne har lyst til lidt leg og bevægelse sammen med gæsterne.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Ann og Aberne er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Ann og Aberne Bookingforespørgsel
ann-og-aberne-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet