Book Anne Dorte Michelsen - Bifald.dk

Anne Dorte Michelsen


Book Anne Dorte Michelsen
Share Button

Anne Dorte Michelsen har sat sit helt personlige præg på dansk musikliv, i flere årtier ved altid at følge sine egne veje. Undervejs har hun skrevet så stærke signalementer af hverdagen, kønnene og kærlighedens betingelser i vores samtid, at hun står tilbage som en af vor tids mest betydningsfulde, danske sangskrivere. Hun er blandt de mest spillede solister i radioen, og hendes sange bliver hørt af millioner mennesker på Youtube. Koncerterne spænder over alle Anne Dortes sange, fra Tøsedrengenes store pophits, Venter på Fars humoristiske sange og solokarrierens eftertænksomme og temperamentsfulde kompositioner.

Hvad enten Anne Dorte Michelsen optræder i kirker, kulturhuse eller på større koncertscener står hendes intime og ligefremme måde at synge på, og hendes evne til at formidle sangenes indhold og historier i centrum. Hendes musikere er valgt efter evnen til at kunne lytte ind i sangene og spille med og omkring ord og melodi.

Anmelderne beskriver hendes seneste sange som ”smukke eksistentielle kuldegysninger” og kalder hende ”hverdagens blide besynger”. Det er sange, der rammer så rent ned i samtiden, at de hæver køen i Elgiganten eller tvivlen om, om man har slukket strygejernet, til almenmenneskelige livsvilkår som uroen, glæden, valget og længslen.

Julekoncert med Anne Dorte Michelsen

Igennem de sidste mange år har Anne Dorte Michelsen og hendes duo spillet deres smukke og intime jule- og vinterkoncerter for fulde huse i danske kirker. Især i vintertiden, når mørket har lagt sig, og vi mødes og tænder lys, er Anne Dortes blide stemme og nænsomme fortolkninger en smuk og rørende oplevelse.

Anne Dorte og hendes musikere spiller med stor indforståethed og evner at lade stilheden tale, og siden afløse af intenst samspil, der hele tiden sætter ordet i centrum, og folder sange og salmer ud, så man hører dem, som var det første gang.

Koncerterne frem mod jul rummer flere jule- og vintersange og salmer med afsæt i Anne Dorte’s to meget succesfulde albums med danske salmer og sange : “Fred hviler over land og by” og ”Så stille som sne”.

Alm. Koncert med Anne Dorte Michelsen

Men selvfølgelig kan publikum også få glæde af en række af Anne Dorte Michelsens egne kendte og klassiske sange. Hertil kommer enkelte nye salmer, skrevet af Anne Dorte selv. Koncerten bindes sammen af små historier fra Anne Dortes liv og rundes af med fællessang.

“Mine nyeste sange fortæller om livet fra et voksent perspektiv, så det hele ikke bare handler om at være 21 år og forelsket. Livet bliver på mange måder mere kompliceret og dybere.” siger Anne Dorte Michelsen.

Sammensætninger

Anne Dorte Michelsen kan bookes i tre udgaver.

Solo
Anne Dorte Michelsen tager ud med solokoncerter “Jeg vil huske” til intim-koncerter på mindre steder.

Trio
Anne Dortes populære kirkekoncerter sammen med sine 2 faste musikere. Til kirkekoncerterne kan man både høre Anne Dortes egne sange, men også fortolkninger af årstidens salmer fra de 2 albums “Fred hviler over land og by” og “Så stille som sne”.

Band
I efteråret 2018 er der mulighed for at høre Anne Dorte med Billy Cross og et lille hold af musikere fra det seneste album “De Voksnes Rækker”.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Anne Dorte Michelsen er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Anne Dorte Michelsen Bookingforespørgsel
Book Anne Dorte Michelsen
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet