Babybandet - Sanglege og musik til hverdagens situationer

Babybandet


babybandet-bifald
Share Button

Babybandet

En koncert med Babybandet er en koncert hvor ALLE er med!
Sanglege og musik til hverdagens situationer med din baby…

Babybandet udkom i april 2013 med bogen “Bim Bam Baby” som indeholder alle sangene fra babybandet og instruktioner til bevægelser der passer til sangene. Forlaget “Indblik” står for udgivelsen og Babybandet samarbejder med “motorik Fyn” som står for forslag til de motoriske bevægelser.

Forældre og børn leger med i løbet af koncerten. Luise instruerer de motoriske øvelser, som er udviklet til sangene.

Koncertens varighed: 60 min.

En vuggestue i Svendborg skrev:
“Endelig nogle gode ørehængere til børn ( og voksne) – musikken er rytmisk og melodisk, guf for krop og sjæl – allerede da musikken stillede op var børnene spændt på hvad der skulle ske, der var en rar stemning omkring bandet, mens de stillede op. – da musikken gik i gang, gjorde børnene det også og de stoppede ikke før musikken stoppede. – gode “simple” sange som man hurtigt lærer – gode sange der inspirerer til leg og bevægelse…”
Svendborg Bibliotek skrev:
“Babybandet leverede varen på Svendborg Bibliotek – der var god energi, herlig udstråling og vellyd fra de fire musikere.
Sangene, Babybandet selv har skrevet, er melodiske ‘babyørehængere’ – og der var super fin variation i de musikalske genrer – velvalgt efter sangenes indhold og funktion – fx en uptempo sang om at komme igang med at få børstet tænder – til en stille vuggende godnatsang. Luise Føns i front har en dejlig stemme og en kanon udstråling – og hun bliver bakket rigtig godt op af de tre kompetente musikere. At man tilmed kan købe “Bim Bam Baby” – bog og cd med alle sangene tilsat motoriske øvelser for babyer, bør gøre Babybandet til et sikkert hit – til dagtilbud, biblioteker og private”.
Anne Bertram, Børnekulturkonsulent Svendborg Bibliotek

Pernille Østrem,præst I Stefanskirken på Nørrebro:
I foråret havde Stefanskirken fornøjelse af at være vært for Babybandets releaseparty på deres bog og cd. Bandets forlag ligger i en sidegade til kirken og samarbejdet lå efter vores mening lige til højrebenet. Kirken og Babybandet gav i fællesskab en masse af de lokale småbørnsfamilien en dejlig gave, som både varede den time koncerten tog, og som man også kunne tage med sig hjem og synge og lege videre med. Kirkepladsen var fuld af barnevogne en torsdag formiddag i april, og indenfor var stemningen høj og samtidig afslappet, da bandet med sang og rytmer fra hele verden førte os igennem en babydag fra første godmorgen og tandbørstning over leg og nærhed til sidste babyhik og sovetid. Sangene har alle bevægelser og gode fysiske udfoldelser knyttet til sig, på et niveau hvor alle forældre uanset grad af tonedøvhed faktisk kan være med til at synge og stimulere deres børn. Sangene er catchy potentielle hits, som man selv uden småbørn i huset får på hjernen og griner af, fordi der er mange finurligheder og overraskende ord, og jeg tror faktisk at denne cd har nogle hits, som vil snige sig ind i børnehaver og vuggestuer og blive evergreens som en hel generation af børn kan synge med på. Så hop med på (barne)vognen og inviter Babybandet i kirke, det er en håndgribelig måde at give en gave til alle de, der bruger kirken til babysalmesang og legestue, og hvad man ellers som kirke tilbyder, men også en mulighed for at invitere alle de inden for, der ikke før har brugt kirken som småbørnsfamilie.

Babybandet Duo med Anders & Louise

Musikken leges med sanglege, der er skræddersydede til musikken på en måde, der styrker dit barns motorik.

Sangene dækker hele din babys dag.

Fra morgenritualer, bleskift, afslapning og spisetid til tandbørstning og puttetid.
Musikken er skrevet af Luise Føns og Anders Haaber fra Babybandet.
Book Babybandet og få en ørehænger eller to med hjem på puslebordet.

Babybandet som duo består af:

Luise Føns: Sang
Anders Haaber: Klaver

Koncertens varighed: 1 x 45 min.

“Vi har været meget glade for at have besøg af jer! Der var en rigtig god
stemning og fuld gang i den. Efterfølgende var der mange der kom med meget positive kommentarer. Både børnehaver og dagplejere, var meget glade og børnene sang og dansede længe efter.”
– Gitte Pedersen. “Nicolai for Børn”

“Babybandet, som i den grad leverede varen, så alle var helt solgte, var en meget positiv oplevelse – og ideen at koble børnekoret på, sad lige i skabet – og det var på alle måder en win-win situation. Hermed gives opfordringen videre til andre kirker!!”
– Elsebeth Dilling-Hansen. “Bistrup Kirke”

Babymotorik & Sang med Luise fra Babybandet

Workshop i babyhøjde med Luise Føns fra Babybandet.

Der er tale om babymotorik på en ny og moderne måde med ny børnemusik special-skrevet til babyer og de rutiner, man har med sin baby i løbet af en dag.

Glæd dig selv og din baby under barslen med en musikalsk, nærværende og sjov stund. Babyer er nysgerrige og elsker fra fødslen af musik, rytmik og motorik.

I tumler, danser, synger, fjoller og leger! Her bruger din baby alle sine sanser og mærker sin krop i tæt kontakt med dig som forælder. Barnets medfødte musikalitet bliver stimuleret og der tages udgangspunkt i at styrke barnet sansemotorisk gennem musikken. Workshoppwn sluttes altid af med en afslappende sang.

Babybandet har nu turneret landet tyndt i 3 år med musik for de mindste – med stor succes. De har erfaret en stor efterspørgsel på en workshop, hvor forældrene guides gennem de motoriske øvelser og får en nærværende oplevelse med deres baby. Sangene fra Babybandet er blevet specialdesignet til de allermindste fra 0 – 1 år, ledsaget af motoriske øvelser udviklet af motorik-eksperter. Man er derfor i sikre hænder både hvad angår motorik og musik.

Oplev Luise synge, spille piano og instruerer øvelserne – nogle gange på EN gang.

Luise har en solid baggrund på området med sit forfatterskab til bogen+cd Bim Bam Baby og den nyudgivet app Babymotorik & Sang, som danner grundlag for denne workshop – appen i liveformat!

Workshoppen varer 1 x 45 min. og Luise medbringer alt det udstyr der skal bruges til workshoppen – max antal babyer pr. workshop er 20

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Babybandet er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Babybandet Bookingforespørgsel
babybandet-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet