Book Carl Quist Møller - Bifald.dk

Carl Quist Møller


Carl Quist Møller
Share Button

Carl Quist Møller er en af Danmarks bedste live historiefortæller. Både børn og voksen er altid stærkt underholdt, når Carl fortæller hans originale løgnehistorier, der veksler mellem komik og poesi. I gennem et halvt liv har Carl Quist Møller udviklet et løgnehistorie-show der kan opføres i mindre forsamlinger til festival scener, eller fx underholde en hel skole. Udelukkende bevæbnet med et trådløst head-set, en flipover og tyk sort spritpen. Forklædt som kirurg med speciale i fodsvamp, udgiver han sig for at være sin egen dobbeltgænger, der aldrig lyver. Selv skolelærerne kan ikke undertrykke deres grin.

Carl Quist Møller er kendt fra egne tv udsendeler på DR, helt tilbage fra dengang det hed Fjernsyn For Dig til Løgnhalsen på Ramasjang, og tegnetricks i Godmorgen Ramasjang. Han er uddannet animator og designer, og er blandt andet kendt for at havde designet Jungledyret Hugo. Carl laver også workshops i tegningen, han har udviklet et koncept hvor han skaber et Pudsleværk på skoler i samarbejde med elever og billedskolelærer. Carl er også trommeslager og har turneret verden rundt med blandt andet Tango Orkestret og Junglejazz trioen Djanzz.

Løgneren er Løs

I dette show fortæller Carl Quist Møller historien om frøen der var et matematisk geni, eller om super-tisse-brand-manden med det magiske brandslukker-tis. Carl Quist Møller anvender sjove portræt-tegninger af publikum, mimik og selvfølgelig masser af løgn. Historierne er først og fremmest baseret på humor, men handler også om følsomme emner, som det kan være godt at tale om i det daglige. Det kunne være mobning, forelskelse, hvide løgne og frustration eller det ikke at være så dygtig i skolen.

Carl lyver ikke kun for børn, men også gerne for voksne. Det er ofte nemmere at bilde voksne sjove historier på ærmet. Et løgnehistorie show er for børn og voksne fra 7 år og op. Historier som oprindeligt er skrevet for børn, kan med små korrektioner også falder i god jord hos voksne. Showet er også velegnet til større forsamlinger på flere hundrede mennesker.

Et løgnehistorie show varer typisk ca. 45 minutter.

Historiefortælling for børn

Når Carl Quist Møller fortæller historier for børn, kan det foregå på flere måder afhængigt af aldersgruppe og antal. Generelt gælder, at jo mindre aldersforskel, der er blandt børnene, jo lettere er det at målrette. Dette er særligt gældende ved mindre børn under 6 år.

Carl optræder gerne til åbne arrangementer som for eksempel familiearrangementer, på festivalpladser og etc. Det er nærmest Carls speciale, at ramme bredt. Den mundtlige fortælling er nemlig meget smidig og tilpasses publikum undervejs, næsten som i en dialog.

Til historier for små børn, supplerer han ofte fortællingerne med andre musikere eller illustrerer hans historier undervejs.

Historiefortælling for voksne

Ud over at skrive målrettede historier til voksenarrangementer, fortæller Carl også gerne sine mere barnlige historier for voksne, som han blandt andet har gjort fra 2002 til 2007 på ’Spoken Words Scenen” på Roskilde Festivalen.

Historierne til denne slags arrangementer varierer, helt afhængigt af publikums sammensætning og anledningen.

Andre shows

Carls løgner-greb bliver brugt på seminarer, virksomhedsfester for voksne. Carl kan improvisere, men skriver også skræddersyet løgnehistorie-foredrag, der tage udgangspunkt i virksomhedens hverdag, kunder eller produkter. Carl starter fx med at udgiver sig for specialist på et beslægttet området, eller som freelance konsulent til virksomheden, og herfra trækker han lytterne ud på en ejendommelig fortælling. Carl kan uhyggeligt overbevisende, udgive sig for at være firmaets nye direktør og skabe, gru og rædsel, fis og ballade, for en stund.

Carl blander ofte sine talenter, som tegner og fortæller samtidigt. Han har også udviklet flere
shows for fortælling og musik. Lige fra store symfoniorkesterværker til mindre jazzkvartet, -trio og -duo koncerter hvor Carls historier støttes af underlægningsmusik og veksles med sange. Der er musikalske shows for små børn, mellemtrin og voksne.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Carl Quist Møller er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Carl Quist Møller Bookingforespørgsel
Carl Quist Møller
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet