Christian Degn - bookingbureau

Christian Degn


christian-degn-bifald
Share Button

Christian Degn vært på Hammerslag

Christian Degn er  vært på DR1s mangeårige tv-succes Hammerslag. Her styrer han med hård hånd og godt humør både quiz, ejendomsmæglere og det spændende faglige indhold.

Før sin tid på Hammerslag har Christian i mange år lavet afsløringer og reportager til både TV Avisen, Kontant, 21 Søndag, Rene Ord For Pengene mm. Han har tidligere været efterskolelærer, og han underviser løbende i TV-fortælling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Så her får du både chancen for at komme med i kulisserne på Hammerslag – og/eller høre om hans oplevelser med at stå lige i centrum, når nyhederne sker. Kan man fx lave optagelser af en mand, mens han får aktiv dødshjælp? Hvordan vælter man en minister? Og hvordan laver man et indslag til TV Avisen, som folk rent faktisk griner af?

I 2006 var Christian Degn en af de to journalister, der afslørede ‘Kødskandalen’ om handel med gammelt og fordærvet kød, og myndighedernes massive svigt med fødevarekontrollen. En sag, der førte til Lars Barfoeds afgang som fødevareminister. Christian Degn blev nomineret til Cavlingprisen for dette arbejde. I 2012 fik han til opgave at stå for det sidste indslag i TV Avisen, som gerne måtte rumme smil og grin. En helt særlig genre.

Christian Degn kan fortælle om både nyheder og Hammerslag – i samme arrangement eller i to forskellige arrangementer. Han rykker derudover også ud som både venlig og veloplagt ordstyrer eller konferenciers.

Få en eftermiddag eller aften i selskab med DRs Christian Degn. Kom med bag kulisserne på det populære program og hør Christian fortælle om:

Hemmeligheden om Hammerslag

Hammerslag er en DRs største TV-successer gennem tiderne. Programmet er bortset fra TV AVISEN det ældste program på DR1 og har netop fejret 25 års jubilæum. Og i alle årene har det ligget sikkert i toppen over ugens mest sete TV-programmer. Men hvad er hemmeligheden bag Hammerslags succes? Vært Christian Degn fortæller om det, du ikke ser på skærmen. Udvælgelse af boliger, byer og mæglere. Vi lover, at du både bliver klogere på TV, boliger og Hammerslag, når Christian med sit go’e humør, omtanke og en afslappet ligefrem facon underholder om den største investering i de fleste menneskers liv – boligen.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Christian Degn er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Christian Degn Bookingforespørgsel
christian-degn-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet