Dansvingerne


dansvingerne-bifald
Share Button

Dansvingerne har et erklæret mål: at skabe en fantastisk stemning til din fest og garantere godt humør og dansevenlige toner.

Dansvingerne (Kristoffer og Tobias) mødte hinanden i gymnasiet under skolemusicalen, og fandt hurtigt sammen om en fælles passion for musik. Kort efter havde de skrevet den første sang sammen. Et samarbejde som foreløbig har varet 21 år var begyndt. Kristoffer og Tobias har optrådt i diverse bandkonstellationer og vandt med bandet The Sardives Gaffas pris ’Årets Demo’. I begyndelsen sang de mest engelsksproget pop.

Senere hen flyttede de sammen i et musikkollektiv, hvor de udfordrede hinanden i at skrive i forskellige musikgenrer, fx jazz, musical og rock. En sommerdag i 2001 besluttede de sig for at skrive sange i genren dansktop. De sange, som de skrev den dag holdt ved og blev sunget igen og igen ved festlige lejligheder.

I 2015 opdagede Tobias’ kone, Julie, at DK4 søsatte et talentshow, Dansktop Talent 2016, og opfordrede dem til at stille op. Dansvingerne var født.

De fik altså deres store gennembrud i DK4 og Familie Journals stort anlagte talentshow ’Danskpop Talent 2016’, hvor de med sangen Fest i gaden skabte fest i Boxen i Herning, hvor sangen såvel som duoen vandt danskernes hjerter og konkurrencen. Som resultat af dette fik de en pladekontrakt med Sony og rykkede direkte i studiet med Søren Bundgård og Michael Pfundheller (Pfunde).

Dansvingerne og pladen

Pladen har navn efter vindersangen og udkom den 3. juni 2016. Den indeholder 12 originale sange af Dansvingerne. Nogle er gamle og nogle er helt nye, men de fleste sange er sat i verden for at sprede glæde og fest. Kom med til festen er endnu et eksempel på dette.

Til Familiejournals prisshow, Dansktop Prisen 2017, var albummet nomineret til årets album og desuden blev Dansvingerne hædret med Familiejournals læserpris.

Albummet er tilgængelig i fysisk form og på alle digitale platforme.

Dansvingerne har bl.a. optrådt i DK4, Jyske Bank Boxen, Oslofærgen, Sifa TV-bingo samt diverse byfester og festivaller. Vi elsker dog at komme tæt på vores publikum som man gør ved privatarrangementer.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Dansvingerne er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Dansvingerne Bookingforespørgsel
dansvingerne-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet