Dissing & Las – Min mormors gebis


Dissing-&-Las-min-mormors-gebis-bifald
Share Button

Dissing & Las – Min mormors gebis – Børneunderholdning

Dissing & Las – Min mormors gebis – Elsket børnebog bliver til sprælsk Dissing & Las -album Den anmelderroste trio har givet Jakob Martin Strids nyklassisker ’Min mormors gebis’ en lydside i tråd med bogens anarkistiske appel til både børn og voksne.

Ombord på albummet er en række gæstestjerner; heriblandt Julie Berthelsen, Povl Dissing og guitaristen fra hiphop-mastodonterne The Roots.

Der er frække numre, eftertænksomme numre og numre spækket med detaljer og finurlige reallyde. 30. marts udgiver ’Dissing & Las’ albummet ’Min mormors gebis’, som er en musikalsk fortolkning af Jakob Martin Strids børnebog af samme navn. Og fordi bogen sprudler, gør trioen det samme og spænder fra folk og rock over reggae til rendyrket pop.

– Kigger man på bogens tegninger, bliver man let inspireret til at flippe ud i alle mulige retninger. Og vi har ladet os drive med. En del børneplader lyder lidt som om, de er tilpasset at skulle køre i baggrunden uden at genere nogen. Men vi har ønsket at nå dertil, hvor det blev en fælles oplevelse for børn og voksne, ligesom bogen. Vi har tænkt: ’Hvad ville Jakob synes om det her?’ Sangene skulle have noget af hans anarki, så det er blevet et børnealbum med lidt horn i panden, siger Jonas Dissing.

Bogens afsæt kom, da Jakob Martin Strid over hals og hoved bad trioen om at sætte musik til en tekst i forbindelse med, at han fik Kronprinsparrets Kulturpris. Dissing & Las lavede ’Grønlands is’, og alle var så glade for resultatet, at samarbejdet blev udvidet til at omfatte hele den bramfri bog om medisterminister Fister, om et araberkomplot mod en rabarberkompot og om hvaler i Holmens Kanal.

– Vi har alle sammen elsket Strid siden de flabede striber i Politiken. Og ’Min mormors gebis’ har vi en stærk relation til, fordi vi hver især har siddet med den bog sammen med de mennesker, vi elsker højest i verden, siger Rasmus Dissing.

Foruden trioen selv optræder blandt andre Captain Kirk Douglas fra The Roots, Julie Berthelsen og Povl Dissing på albummet. ’Min mormors gebis’ bliver fjerde album fra trioen siden debuten ’Lige præcis’ i 2008. Såvel det som de følgende albums har fået flotte anmeldelser, hvilket ligeledes gælder trioens talrige koncerter.

“Vi er meget glade og kan næsten ikke få mundvigene ned:-) Kort sagt vi er meget tilfredse med de 2 koncerter vi har købt. Dissing og Las var i høj grad med til at skabe en god stemning med “min mormors gebis” og gøre dagen ved vores Læsefestivalsafslutning til en god oplevelse for publikum – her var der ca. 400 tilskuere. Om aftenen gentog de så successen med dygtighed og indlevelse og lavede en super fed intim koncert på biblioteket. 70 mennesker fik en kanon oplevelse og vi har fået mange fine kommentarer bagefter:-) – Alt i alt en god oplevelse. Vi anbefaler gerne Dissing og Las videre og bestiller dem gerne igen en anden gang.”

-Susanna Christensen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Dissing & Las – Min mormors gebis er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Dissing & Las – Min mormors gebis Bookingforespørgsel
Dissing-&-Las-min-mormors-gebis-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet