Erik Clausen - fra den ene hjernehalvdel til den anden

Erik Clausen


erik-clausen-bifald
Share Button

Erik Clausen optræder med at fortælle om og dele ud af de oplevelser han har haft i kunstens verden og ligeledes om nogle af de principper, som kunstnere, gøglere og landsbyidioter kommunikerer med. Som han selv siger: – Det er altid antiautoritært og uden for magtens centrum. Sådan var det også med Klodshans. Han havde heller ikke noget, kunne ikke noget og fik dog prinsessen!

Foredrag fra den ene hjernehalvdel til den anden…

– et foredrag om gøgl og kunst med humoristiske bivirkninger af Erik Clausen. 

Erik Clausen har i sinde at give folk en god og glad aften …. og meget gerne med lidt indhold. Erik Clausen vil optræde med at fortælle om nogle af de oplevelser han har haft i kunstens verden og ligeledes om nogle af de principper, som kunstnere, gøglere og landsbyidioter kommunikerer med. Som han selv siger: – Det er altid antiautoritært og uden for magtens centrum. Sådan var det også med Klodshans. Han havde heller ikke noget, kunne ikke noget og fik dog prinsessen!
Det er Clausen på slap line. Det er Clausen, når han er værst!

Velkommen til et akademisk foredrag med humoristiske bivirkninger – Erik Clausen er på fri fod.

OBS! Erik Clausen er stærkt vanedannende.

Erik Clausen udtaler:

Talkshowet ”Fra den ene hjernehalvdel til den anden” ligger i landskabet mellem foredrag og underholdning. Med arme og ben prøver jeg at fortælle lidt om mit eget liv, mine egne oplevelser i den kulturelle verden, og lidt om hvad det er for nogle tricks man som gøglere, kunstnere og filminstruktør bruger når man skal kommunikerer med folk, – jeg vender tingende på hovedet! Alting er omvendt! Er den normale nu også så normal?

Her er den smukke måske ikke så smuk, og den grimme meget mindre grim end vedkommende selv rendte rundt og troede. Her bliver der udstillet det fantastiske ”kontrolapparat”, dødbiderne bruger til at kontrollerer medmenneskerne med og begrænse deres livslyst og frie fantasi, – nemlig at sprede frygt, skræk og rædsel, få folk til at føle sig forkerte for tykke, for tynde, for grønne, for blå. Det sætter jeg ”billede” på og holder ligesom et ”spejl” op, hvor publikum kan se sig selv, men fra en anden vinkel end de plejer at se sig selv.

Egentlig synes jeg selv, at det er en ret alvorlig sag jeg fortæller om, men når jeg fremstiller det her såkaldte foredrag for publikum, på min måde, sker der det, at de skrubgriner. Det har nemlig humoristiske bivirkninger og tårefremkaldende konsekvenser, når jeg spidder det selvhøjtidelige, forfængeligheden, og ikke mindst mandens trang til selvhævdelse.

Jeg kommer vidt omkring og det skyldes ikke, at jeg er særlig klog, men jeg er allerhelvedes nysgerrig. Jeg kommer ikke for at virke belærende, det har vi folk til, men jeg kommer for at dele noget af det mentale overskud jeg har bevaret lige fra jeg var barn af, og det er dybest set det som det går ud på, det mentale overskud er til fri afbenyttelse og må meget gerne kopieres.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Erik Clausen er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Erik Clausen Bookingforespørgsel
erik-clausen-bifald
Top

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet