Henrik Christensen - Trylleri for voksne og børn

Henrik Christensen


henrik-christensen-bifald
Share Button

Henrik Christensen

Trylleshow, gadetrylleri, børneunderholdning og juleshow

Henrik Christensen præsenterer en dynamisk trylleoptræden, der efterlader alle i den helt rigtige magiske stemning.

Henrik Christensen – Stand-up show

En herlig magisk cocktail af Henriks tryllenumre serveret med et glimt i øjet tilsat international charme, underfundig humor og masser af selvironi. Henriks show foregår i en direkte dialog med publikum i bedste stand-up comedy stil med masser af rappe replikker og friske bemærkninger. Showet opføres for hele selskabet på én gang.
Varighed: 1 x 30-40 min.

Henrik Christensen – Close-up optræden

Henrik opfylder publikums hemmelige ønske om at komme tæt på en tryllekunstner og tryller her for en enkelt lille gruppe gæster ad gangen f.eks. ved kaffebordet – Hør, hvor blev cognacen af? Oplev de mest utrolige tryllekunster kun baseret på Henriks fingerfærdighed – spillekort bliver forvandlet, bolde forsvinder og dukker op igen i tilskuernes hænder, mønter forsvinder ned i lommen? op i ærmet? Henrik udfører tricks lige foran øjnene på publikum. Så pas på I ikke får kaffen i den gale hals! Faconen er morsom og venligt drillende. Intelligent og udfordrende underholdning.

Varighed afhængig af selskabets størrelse.

Henrik Christensen – Gadetrylleri

Tryllekunster på gadeplan – magi på gadeplan – mød en ægte gadetryllekunstner. Showet der passer perfekt til udendørsfestivaller, kulturnætter, Open By Night-arrangementer m.v., da showet kan spille flere forskellige steder og skabe liv og aktivitet overalt.

Lige så meget som Henrik Christensen elsker at lave tryllerier i flotte rammer, lige så meget elsker han at møde publikum på gaden og overraske dem med en magisk og morsom oplevelse. ”Det føles på mange måder som en tilbagevenden til den originale magiske kunstform,” fortæller Henrik om baggrunden for gadeshowet.

Trylleri blev i mange år udført af tryllekunstnere på gaden og på markedspladser, inden kunsten bevægede sig ind på teatre, efterhånden som de opstod. Derfor fik Henrik Christensen lyst til at lave et virkeligt old school trylleshow som en slags hyldest til den kunstart, han holder så meget af. Så han har fået kreeret et flot kostume inspireret af gamle tegninger, og han vil udelukkende trylle med rekvisitter, som man brugte før i tiden. Publikum kan glæde sig til klassiske tryllerier tilsat en masse sjov i et show for hele familien, lover Henrik.

Henrik Christensen – Trylleshow for børn

Henrik Christensen tryllebinder børn i alle aldre. Lad børnene opleve en forestilling fyldt med nye, sjove tryllerier og en masse skæg og ballade med balloner m.v. Underholdning, som børnene med garanti er helt vilde med! Tryllerierne er tilrettelagt, så børnene deltager aktivt i alt det, der foregår. Enkelte børn får lov til at hjælpe tryllekunstneren, mens de øvrige børn alle er med til at få magien til at virke. Og alle børn, som assisterer tryllekunstneren, bliver begavet med en flot ballonfigur.

Et populært og perfekt indslag til fastelavnsfesten, julefesten, fødselsdagen m.v.

Henrik Christensen – Juleshow

Jul helt ude i skoven – trylleri – årets juleshow til julefrokosten, julebrunchen eller julestuen.
Oplev et utraditionelt, magisk og morsomt juleshow med tryllekunstner Henrik Christensen og Søstrene Lystig, de to charmerende nissepiger Line og Laila.I  showet genfortæller nissepigerne eventyret om Rødhætte, som møder den store stygge ulv i skoven. Kan ulven virkelig trylle? Er han stærkere end jægeren? Og hvorfor har bedstemor så store kasser? Rudolf viser vej gennem skoven og sikrer julestemning og røde næser. Mere kan ikke røbes her, men det ender helt sikkert helt ude i skoven …

Glæd jer til at høre juleklassikere som ”Rudolf”, ”Let it snow”, ”Julemandse” (”Santa Baby”)” m.fl. og glæd jer til at opleve fantastiske juletryllerier – mød bl.a. juleanden, der kan læse tanker!

Holdet bag juleshowet er Line Østergaard og Laila Menia, begge uddannet på Det Danske Musicalakademi, og Henrik Christensen, international entertainer fra Fyn, der også tryller på tangenterne. Showet henvender sig til et voksent publikum, men kan nemt tilpasses et familiepublikum.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Henrik Christensen er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Henrik Christensen Bookingforespørgsel
henrik-christensen-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet