Jakob Rukov - Bifald.dk

Jakob Rukov


Share Button

Jakob Rukov

Jakob Rukov er biolog, ph.d. i molekylærbiologi, og han har grundlagt Bugging Denmark, som er Danmarks eneste urbane insektfarm og ligger i Københavns Nordvestkvarter. Bugging Denmark laver fårekyllinger, da de er fremtidens bæredygtige, sunde og lækre fødevare. Deres mission er at tilpasse deres farm et urbant miljø ved at finde skjulte ressourcer, der kan bruges som foder til fårekyllingerne. F.eks. har de stor succes med at bruge kogt malt, som bryggerier har til overs, når de laver øl. De kalder det for ”Det Urbane Økosystem”.

Jakob Rukov har holdt en del foredrag i løbet af de sidste par år. De tager udgangspunkt i spiselige insekter og livet på en insektfarm. De kommer også typisk ind på vigtigheden af bæredygtige fødevarer i fremtiden, hvordan insekter allerede i dag er en del af vores madkultur, selv om de fleste ikke er klar over det, hvordan vi bruger insekter som udgangspunkt for social forandring og arbejdet med ”Det Urbane Økosystem”.

Foredrag med Jakob Rukov

Jakob fortæller om, hvordan insekter kan ændre samfundet. Vinklen varierer fra gang til gang, men foredraget gennemgår typisk, hvad man kommer til at leve af i fremtiden. Hvordan insekter kan være med til at løse mange af de udfordringer, som fødevareproduktion står over for, hvordan man i virkeligheden har spist insekter længe, ”Det Urbane Økosystem”, og hvordan vi tilpasser insektproduktion til et urbant miljø. Jakob holder også foredrag om grønt iværksætteri, og hvordan vores cirkulære tænkning også kan bruges i organisationer og fremme innovation og forandringsprocesser.

Der er typisk op til 100 tilhørere til foredragene, som kan være alt fra jordbrugsakademikere til efterskoler og fagforeninger, og de slutter altid af med rigeligt med smagsprøver og eventuelt insektcocktails. Fra et nyligt foredrag på Folkeuniversitetet viste en spørgeskemaundersøgelse blandt publikum, at 75 procent var meget tilfredse, og de sidste 25 procent var tilfredse. Alle syntes, at foredraget havde det rette niveau og ville anbefale foredraget til andre.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Jakob Rukov er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Jakob Rukov Bookingforespørgsel
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet