Jesper Vollmer - Bifald.dk

Jesper Vollmer


jesper-vollmer-bifald
Share Button

Jesper Vollmer

Jesper Vollmer har i ti år styret køkkenet som køkkenchef hos dronning Margrethe. Den æra er nu slut, dels fordi han i flere år har gået med drømmen om at starte sin egen virksomhed Rå, dels fordi han i januar 2015 var så uheldig at brække nakken ved en ulykke på en familieferie i Thailand. Ulykken har gjort Jesper delvis lam, men lige siden ulykken har han hver dag trænet hårdt for at komme tilbage, og han er nået rigtig langt. Men hans nye situation har gjort, at han måtte sige stop som køkkenchef for Dronningen, til gengæld har han ført drømmen om Rå ud i livet.

Huset Rå ligger i Allinge på Bornholm. Jesper Vollmer og Annette Heick har bygget det, de kalder et koncepthus. Et hus, som kommer til at danne rammen om forretningen Rå, som i fremtiden kommer til at byde på både kurser, kogebøger, køkkenredskaber og andre madrelaterede produkter.

Visionen for Rå er at skabe et helt miljø omkring maden. Lige fra kogebøger til kokkeskole og fremstilling af tableware, altså ting man bruger i køkkenet eller til at dække bord med.

Foredrag med Jesper Vollmer

Livet i den danske kongehus

Inden ulykken var Jesper Vollmer køkkenchef for regentparret i ti år. Derfor holder Jesper nu også et spændende foredrag om sin tid i det kongelige køkken.

I foredraget fortæller Jesper Vollmer om sin første stilling som køkkenchef. Hvordan det er at komme ind fra siden og skulle overtage et køkken med mange hundrede års traditioner. Hvilke arbejdsrutiner der er, og hvor svært det er at ændre og præge et så traditionelt hus, der samtidig er en moderne arbejdsplads. En stilling der i høj grad bar præg af ”hvordan man altid har gjort”. Der var en del vaner og måder at gøre tingene på, som Jesper skulle sættes ind i, men i høj grad også sætte sit præg på med friske øjne. Efter H.K.H. Prins Henriks død giver Jesper blandt andet et mere nuanceret billede af hoffet.

Jeg lever – tro, håb og hårdt arbejde

Jesper Vollmer tager nu ud og holder foredrag om, hvad der skete med ham før, under og efter hans ulykke i Thailand.

Hans foredrag tager udgangspunkt i følgende: Hvad sker der med én, når ens livsgrundlag pludselig ændres på tre sekunder? Når alle ens prioriteter pludselig bliver nogle helt andre, end dem man havde for tre sekunder siden? Og hvordan kan de hårdeste udfordringer, man overhovedet har været udsat for gennem hele sit liv, pludselig virke som det rene ingenting?

Det var præcis det, der skete for Jesper, efter det sidste hovedspring han tog på en ferie med familien i Thailand, hvor han brækkede nakken. Jesper blev opereret i Thailand den samme nat. Kun rent held gjorde, at han ikke blev lam fra brystet og ned eller døde på stedet.

På grund af et meget positivt sind og en stor portion optimisme tænkte Jesper allerede omkring 12 minutter efter ulykken, at det hele nok skulle gå – og det gjorde det!

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Jesper Vollmer er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Jesper Vollmer Bookingforespørgsel
jesper-vollmer-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet