Katrine Engberg - bookingbureau

Katrine Engberg


Share Button

Den succesfulde krimiforfatter Katrine Engberg fortæller om sit forfatterskab. Om serien med hovedkaraktererne Jeppe Kørner, Anette Werner og snushanen Esther de Laurenti, der er blevet rost af både anmeldere og læsere for dens originalitet, fantastiske sprog og karakterer, og som udkommer på 12 sprog.

Katrine Engberg beretter levende og humoristisk om skiftet fra et liv som koreograf og instruktør til springet ud i krimiforfattergerningen. Hun lukker publikum ind i sin krøllede hjerne og løfter sløret for de forskellige faser af skriveprocessen; fra de første, spæde idéer til den ekstensive research og redigeringsarbejdet.

Som forfatter trækker Katrine Engberg både på sin alsidige, kunstneriske baggrund og på sin egen person.

Bogen Blodmåne blev for eksempel skrevet på sorgen over Katrines fars død og blev dermed en dybt personlig bog for hende. Hun fortæller om at sørge, mens man skriver, om hvordan hendes personlige historie blev flettet ind i plot og karakterer og om hvilke greb, hun bruger til at løfte kriminallitteratur og give den kvalitet. Både i sprog, nerve og struktur.

Hør om at optræde på Det Kongelige Teater for derefter at smide et fiktivt lig i lysekronen, om en evig søgen efter det perfekte mordvåben, om forfatterens store kærlighed til sin by, om jordomrejser, livskriser og puslespil, hvor brikkerne én for én falder på plads

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Katrine Engberg er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Katrine Engberg Bookingforespørgsel
Top

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet