Lars Godbersen


lars-godbersen-bifald
Share Button

Lars Godbersen er et oplagt valg,

hvis I skal bruge en konferencier til at binde et arrangement sammen. For en god konferencier definerer, om et show bliver en succes eller fiasko. Konferencieren skal være veloplagt, velforberedt og veltalende for at styre arrangementet i den rigtige retning. Lars forstår at forberede sig til sin rolle og håndtere den med lige dele professionalisme og humor.

Lars Godbersen er kendt som den altid veloplagte vært for den internationale showsucces Flying Superkids, hvor han med imponerende lethed underholder tusindvis af mennesker og præsenterer det flotte show. Eller som udfordrende foredragsholder, der ikke er bange for at sætte tingene på spidsen.

Som konferencier er Lars Godbersen i stand til at styre alle former for arrangementer: gallafester, paneldebatter, firmajulefrokoster, konferencer, møder eller sommerfester. Når Lars står i spidsen for et arrangement, så trækker han på ti års erfaring fra ind- og udland som konferencier for Flying Superkids. Her har Lars med solidt og humoristisk greb underholdt børn og voksne i alle tænkelige situationer. Det har også givet ham den nødvendige ballast til vide, hvornår tempoet skal op, hvornår det er nødvendigt at træde vande, eller hvornår publikum trænger til et godt grin. Lars kan fungere som konferencier på både dansk, engelsk og tysk.

Han har i en årrække holdt foredrag om moderne pædagogik, hvor han ynder at provokere og diskutere for at skabe en god debat. På den måde er Lars Godbersen vant til at være centrum, når bølgerne går højt, og det kan han bruge, hvis et arrangement skal styres med hård hånd. Hvis I står og mangler en veloplagt konferencier, der på underholdende og professionel manér kan skabe en rød tråd i jeres arrangement, så er Lars Godbersen det rigtige valg.

Foredraget “Kærlighed og konsekvens”

Hvordan motiverer man børn og unge? Hvordan får man børn til at arbejde for fællesskabet? Skal man straffe børn, der bryder reglerne? Det er nogle af de spørgsmål, Lars Godbersen forsøger at besvare i foredraget ”Kærlighed og konsekvens”, der tager udgangspunkt i hans eget liv som chef for den internationale showsucces Flying Superkids.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lars Godbersen er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Lars Godbersen Bookingforespørgsel
lars-godbersen-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet