Lasse og Mathilde - bookingbureau

Lasse og Mathilde


lasse-mathilde-bifald
Share Button

Lasse og Mathilde er af de yngre generationer udnævnt til ikoner i dansk musikliv. De er danske ind til benet, men henter masser inspiration fra hele verden.

Lasse og Mathilde turnerer stort set året rundt!

2015 var 40 års jubilæumsår for duoen som repræsentanter for Fyn, – og Danmark, – Dansk Turistråd i Norge, Sverige, for danskere i udlandet, – New Orleans, Algier, Damaskus (før den ulykkelige krig), Spanien, Grækenland, England m.m.

Lasse og Mathilde har gennem de årtier stået for høj kvalitet – komponeret musik til dansk lyrik af særlig kaliber.

Gennem tiderne har Lasse og Mathilde med deres helt egen charme og et intenst nærvær givet fantastiske oplevelser til deres publikum. Netop kirkekoncerterne er højt værdsat af de to, da kirkens rum giver en særlig mulighed for fordybelse, nærhed og ro.

Lasse og Mathilde har fået kant, og det skyldes den dna, der ligger i Helner og Bondo, de to privatpersoner, der ligesom os andre må muge ud i tingene derhjemme engang imellem, for at finde frem til nye værdier fra et levet liv på godt og ondt. Kunstnere er altid søgende, hvis de vil videre, og det vil Lasse og Mathilde. Med tekster til eftertanke, til en befriende latter og drys af cayennepeber til en lige lovlig kynisk tidsalder.

En oplevelse med spændvidde og stemning, der varmer

Kirkekoncert med Lasse og Mathilde

Lasse & Mathilde har i alle årene lagt stor vægt på at lyrikken i sangene skal have noget vægt, og derfor har de også arbejdet med store forfattere som Tove Ditlevsen, Poul Henningsen, Martha Christensen, Piet Hein og mange andre gode tekstforfattere.

Man kommer rundt i følelsesregisteret under en koncert med Lasse & Mathilde. Smil og alvor serveret professionelt og musikalsk. De fleste af sangene i deres repertoire er egne kompositioner, dog har Mathilde Bondo indspillet et album med Julesalmer ligesom hun har indspillet 2 albums med sange og salmer fra Højskolesangbogen, så den Danske Sangskat er altid blevet godt vedligeholdt via Lasse & Mathilde.

Foredrag med Lasse og Mathilde

Et musikalsk foredrag hvor vi fortæller historier og anekdoter fra  40 år i duoen, – med gode grin og lidt alvor -også baseret på dén bog der udkom november 2014 : ” Lidt Hippie er man vel altid” af journalist Elisabeth Saugmann som har skrevet om os og vores kollegaer / venner og Danmarksbilleder i samtiden. Udgivet som optakt til 40 års jubilæumsåret i 2015!

Vi kommer rundt om duoens opstart som Tove Ditlevsen var årsag til, – vi fortæller om ”Flugten tilbage til Fyn” om starten på Midtfyns Festival, om solide venskaber der blev knyttet -suppleret med sange fra samtiden, anekdoter og måske lidt pral!!!

Koncert med Lasse og Mathilde

Og hvad får publikum så, når de forventningsfulde går til en koncert med Lasse og Mathilde – ud over violin, guitar og to varme stemmer?  Jo, de får et herligt mix af det ovennævnte – fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer ”det hele”, løser op med underfundig humor, og som skaber en varm og dejlig stemning over en koncert med spændvidde, musikalske udflugter og voldsom hygge. En koncert med det hele, og en koncert med gode minder, der appellerer til genhør og gensyn. Så publikum får en oplevelse med musikalitet og humor i højsædet fra duoen !

Seneste anmelderroste album: ”Verden Venter” som udkom i juni 2013 – indspillet i hjemmet i Lundeborg med  Alex Riel på trommerne, Bo Stief på bas og Ole Fick på guitarer. Et band som L&M også turnerer med !

Nu også med musikalsk foredrag omkring bogen ”Lidt Hippie er man vel altid” skrevet af journalist Elisabeth Saugmann. Bogen udkom november 2014 på Bogforum.

Lasse og Mathilde modtog Odense Live Æresprisen den 31./1. 2015

Lasse og Mathilde fik 40 (fyrre!!!) stjerner for deres jubilæumsshow på Posten, Odense den 3. September 2015.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lasse og Mathilde er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Lasse og Mathilde Bookingforespørgsel
lasse-mathilde-bifald
Top

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet