Lektor Larsen - Komiker & retoriker | Book ham til dit arrangement
Lektor Larsen
Share Button

Lektor Larsen

Komiker og retoriker Allan Larsen optræder i rollen som fynsk kommunikationsekspert med speciale i anerkendende kommunikation, optimering af kommunikationsprocesser og optrapning af konflikter. Hans foredrag foregår altid i samspil med publikum, hvor Lektor Larsen gennemgår og analyserer hverdagssituationer fra jeres arbejdsliv. Den selvglade lektor deler rundhåndet ud af sin eksorbitante viden og spidder de områder, hvor I skal stramme gevaldigt op.

Tag fusen på dine kollegaer på næste konference, kursus eller personaledag og få en oplevelse, I sent glemmer. Det er absurd. Det er begavet. Og det er sjovt.

Baggrund

Allan Larsen har en unik baggrund som både skuespiller og akademiker. Allan Larsen er uddannet skuespiller og har mastergrad i retorik og kommunikation fra Aarhus Universitet. Han har desuden læst organisation, ledelse og filosofi på CBS og Columbia University. Allan Larsen mestrer både organisationssproget og det klassiske konsulent sprog. Han er også medlem af Mensa, foreningen for mennesker med høj IQ.

Allan Larsen har allerede holdt flere hundrede fake-foredrag, og blandt kunderne er både ministerier, styrelser, kommuner, brancheforeninger, virksomheder og erhvervsforeninger. De booker ham, fordi han er slagkraftig, underholdende og vanvittigt morsom, og fordi han samtidig sætter fingeren på pulsen hos de virksomheder, han underholder.

Udtalelser

”Jeg vil lige takke dig for dit fantastisk underholdende indlæg i lørdags. Det var meget morsomt, specielt at se mine vantro kolleger, som ikke vidste, om de skulle grine eller græde.” – Henrik Schmidt, Aarhus Universitetshospital.

”Tusind tak for et fantastisk indslag i fredags til vores Kick Off. Det var simpelthen bare en supergod oplevelse. Er du klar over, hvor mange roser du har fået herfra, jeg lover dig – de er vilde med dig. Og alle blev virkelig snydt af dig. Som nogle sagde: Ja, når man er så intelligent, så grænser det jo nogle gange til det sindssyge, og det var sådan, mange opfattede dig i starten. Jeg håber virkelig ikke, det er sidste gang, jeg skal opleve sådan et show – det var bare fantastisk!” – Jane Thejlman, NORRIQ Danmark A/S.

”Tak for at gøre vores hverdag sjovere! Endnu en griner blev udløst på hele fabrikken.” – Bo Holm Jensen, Novo Nordisk.

”Tusind tak for et fantastisk show. Det var virkelig underholdende – og sjovt at se, hvordan folk opfangede svindlen på forskellige tidspunkter. Her bliver stadigvæk talt meget om dig. tak!” – Annette W. Larsen, YX Energi A/S.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lektor Larsen, er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder, vender vi tilbage med priser på Lektor Larsen. Bookingforespørgsel
Lektor Larsen
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet