Morten Rodbjerg - bookingbureau

Morten Rodbjerg


Share Button

Biografi

Morten Rodbjerg Jensen er naturfotograf og kameramand med en fortid i rejsebranchen. Lysten til at rejse og tage på eventyr har altid ligget i Morten. Igennem de sidste 13 år har han boet, rejst og arbejdet på alle kontinenter undtagen Antarktis, både som rejseleder, dykkerinstruktør, rejsekonsulent, forskningsassistent og senest som kameramand på diverse naturdokumentarfilm og survival shows for tv-kanaler som Discovery Channel, Nat Geo Wild, Animal Planet og  ARTE. Igennem sit arbejde er Morten kommet i nærkontakt med et utal af eksotiske dyr, bl.a. orangutanger, elefanter, løver, slanger, fugleedderkopper og har samlet en masse uforglemmelige minder som han nu deler med verdenen på en sjov og nærgående måde vha. billeder, video- og lydoptagelser fra hele verden.

Foredrag 1: Bag kameraet hos Discovery, Nat Geo og Animal Planet

At vente spændt på en gruppe løver der langsomt sniger sig ind på deres bytte. At nå toppen af et bjerg lige idet millioner af flagermus forlader deres hule for at jage natten igennem. At blive trængt op i et hjørne af en nysgerrig elefant. Livet som naturkameramand er aldrig kedeligt. For mange, inklusiv Morten, er det et drømmejob, men hvordan stemmer fantasien overens med virkeligheden?

Kom med bag på kulisserne på naturfilm fra Discovery Channel, Nat Geo Wild og Animal Planet når Morten Rodbjerg Jensen deler ud af sine erfaringer som naturkameramand. Kom helt tæt på dyr såsom orangutanger, hajer, slanger, skorpioner m.fl., og få indblik i filmfolkenes daglige tilværelse, samt genren som helhed og hvordan naturfilm egentlig bliver til, vha. billeder, video og lyd fra optagelserne. Hør Mortens spændende historier og bliv inspireret igennem hans entusiasme og iver til at finde dit eget kald og få det udlevet koste hvad det vil.

Foredrag 2: Udlev dine rejsedrømme…uden at blive ruineret

At rejse er at leve, men det er ikke billigt. Det behøver dog ikke stoppe dig. Morten Rodbjerg Jensen har boet og arbejdet over hele verden og nået at besøge over 40 lande inden han fyldte 30. Alt sammen uden at være millionær. Få en introduktion til de generelle forudsætninger for at rejse til forskellige kontinenter så du kan finde den bedste måde at opfylde dine egne rejsedrømme. Se billeder fra alle verdenshjørner og hør mere om de enkelte rejsemål bl.a. Bulgarien, Venezuela, Chile, Botswana, Namibia, Iran, Jordan, Australien, Fiji, Japan, Filippinerne og mange flere. Drag nytte af de spændende historier og erfaringer, både gode og dårlige, fra Mortens tid som rejseguide, backpacker, dykkerinstruktør, forskningsfrivillig, naturfotograf m.m., og bliv derigennem inspireret til hvordan du kan få lignende oplevelser og samtidig opsamle uvurderlig livs- og erhvervserfaring.  Og det er aldrig for sent.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Morten Rodbjerg er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Morten Rodbjerg Bookingforespørgsel
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet