Prop og Berta - Bifald.dk
prop-og-berta-bifald
Share Button

Prop og Berta

– dukketeater

Vi præsenterer en supernyhed inden for børneteater og –underholdning, der kombinerer det traditionelle dukketeater med ny teknologi.

Iscenesættelsen af Prop og Berta universet er helt ny. Børneentertainer Niels Ingolf Rasmussen har skabt en liveversion, hvor fortællingen om Prop og Berta vækkes til live i en sammenhæng, hvor det klassiske dukketeater og oplæsning gøres levende og samtidigt bringer digitale formidlingsværktøjer som film og visuelle effekter ind i genren. Dette giver en forestilling, der blander nærværet ved højtlæsning og dukketeater med det dragende og hurtige ved levende billedmedier. For Prop og Berta universet med den lille tykke mand og hans ko kan stadige tiltrække børn i dag, så de kan spejle sig i figurerne og måske lærer lidt om venskabets anatomi.

De fleste af os husker og elsker fortællingerne om Prop og Berta, historierne som blev skabt af Bent Solhof for over 40 år siden, så det er ikke så underligt, at mange voksne i dag kan synge med på kendingsmelodien: ”Den lille tykke mand og så hans ko, de lever livet til hverdag, de har det skægt kan du tro”.

I 2014 blev Prop og Berta relanceret som dukketeater af Det Ny Dukketeater. Allerede året efter i 2015 præsenteredes en ny dukketeaterforestilling Borgmesterkæden, som turnerede i 2015 og fortsatte i 2016 og blev filmatiseret til Nordisk Film.

Prop og Berta universet relanceres i en liveudgave med forestillingen Berta kan tale.

Historien om Prop og Berta

Forestillingen starter, der hvor det hele begyndte. Prop forlader byen for at finde et hus på landet, hvor han møder alle sine nye naboer, og ikke mindst Jerseykoen Berta, der jo kan tale. Prop og Berta bliver hurtigt venner efter en dramatisk ildebrand, ligesom Prop også hurtigt bliver gode venner med byens politimester Frederiksen, og de små Tyttebøvser, der bor i en træstub
langt inde i skoven. Alt ånder dog ikke fred og fordragelighed, for idyllen ødelægges af heksen Fuilatrix. Den ondeste af alle onde hekse. Men selvfølgelig lykkedes det for Prop og Berta at narre heksen, så historien ender godt.

Det nye koncept er udviklet af børneentertainer Niels Ingolf i samarbejde med Egmont Kids Media. Warner Music Denmark har overtaget konceptet Prop og Berta fra Bent Solhof, der i 40 år har udviklet og arbejdet med figurerne. Berta kan tale er den første fortælling, men forfatteren Bent Solhof har overladt 26 Prop og Berta manuskripter til videre bearbejdelse af Niels Ingolf, så det bliver en serie af forestillinger fremover, forventer både Egmont og Niels Ingolf.

Anmeldelser

”Tak for en fantastisk oplevelse I i dag gav Bertram og hans Børnehave. Han er vildt stolt og nød forestillingen. Og at han fik lov til at holde Berta var stort for ham. Håber I nyder kagen ligeså meget som vi har nydt jeres forestilling. God tur hjem og sejt at I forsatte turen herover selvom vejret opførte sig som det gjorde. Dejligt arbejde I laver.” – Børnehuset Carlsro i Rødovre.

”Det var en rigtig god forestilling! Børnene var fuldstændig opslugte – det var en fornøjelse at se! Tak! Min dreng spørger desuden, om ikke han også snart kan komme ind og se Prop og Berta og spøgelsestyven – jeg har lovet ham at holde øje;) Tak for i dag!” – tilskuer på Københavns Hovedbibliotek.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Prop og Berta er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Prop og Berta Bookingforespørgsel
prop-og-berta-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet