Sigurd Barret


sigurd-barret-bifald
Share Button

Sigurd Barrett er kendt af både børn og voksne efter DR-TV-succes’erne “Hit Med Sangen”, “Sigurd’s Ulvetime” og “Sigurd’s Bjørnetime”.

Sigurd Barrett er meget flittig og imellem alle TV-optagelserne optræder han årligt til over 100 arrangementer over hele Danmark. Sigurd optræder med flere forskellige shows.

Sigurd fortæller om Kongerækken

Et helt nyt show, som gennemgår de danske konger – fra Gorm den Gamle og til i dag.
Med sjov, musik, sketches etc. tager Sigurd og hans orkester os med gennem en tidsrejse, der både
er sjov, lærerig og inspirende for publikum i alle aldre.

I kølvandet på sin kæmpe succes med “Sigurd fortæller danmarkshis-
torie” udgiver Sigurd Barrett i år bogen om kongerækken.

I vanlig oplagt fortællestil starter Sigurd tilbage hos sagnkongerne og fortæller om alle.
Danmarks konger og regerende dronninger – helt frem til vores egen tid.
Kongerækken er fuld af farverige personligheder, og historierne om dem er både sjove, overraskende og lærerige.
Bogen er rigt illustreret af Stine Rosenberg.
Tourperiode: efterår 2018

 

Sigurds Bjørnetime (solo eller med Bjørnetrioen)

Sigurds Bjørnetime har de sidste 20 været førende i dansk børneunderholdning, både på TV og på de danske live scener, og det fejrer alle børns Sigurd med et helt nyt show i 2016/17. Ved jubilæumskoncerten har Sigurd sit supermusikalske band med, som tager børn, voksne og bedsteforældre med på en “memory lane walk” gennem Sigurds imponerende bagkatalog.

Fra Bjørnetime over big band, symfoniorkester, sing along, crazy indfald, børn på scenen og alt, hvad bjørnehjertet kan begære. Gå ikke glip af Sigurds supermusikalske jubilæumshsow med alle de sange, I kender – og alle dem, I havde glemt I elskede.

 

Syng julen ind med Sigurd og Bjørnen Bjørn

Traditionen tro er Sigurd og Bjørnen Bjørn ude med sit store juleshow “Syng julen ind med Sigurd”. Med nissedrillerier, børnekor, klassiske musikere med nissehuer, rytmisk band og masser af fællessang. Sigurds julekoncerter er forlængst blevet et tilløbsstykke overalt i landet, og netop nu er Sigurd aktuel med den anmelderroste cd “Julens salmer”, hvor Glade Jul og alle de andre juleklassikere bliver serveret på en ny måde for hele familien.

 

Sigurd fortæller om Luther “Alt om Luther på 60 minutter”

I 2017 er Sigurd Barrett og tøjdyret Snapper klar med en helt ny koncertrække for hele familien om Luther.
Sigurd fejrer 500-året for reformationen med en ny bog, som udkommer i 2017, og som fortæller Luthers historie i børnehøjde. Hvem var Luther?

Hvem var Hans Tausen? Og hvad betyder reformationen for os i dag? I forlængelse af den kommende bog, som også omfatter nye sange om Luther, drager Sigurd og hans orkester rundt i landets kirker og fejrer reformationsjubilæet med fortælling, sang, musik og teater.

Sigurds koncert anbefales af præsidiet for reformationsjubilæet og kan bookes så længe, der er datoer til rådighed.

 

Sigurds Danmarkshistorie

Sigurds Danmarkshistorie’s ambition er at videreformidle en uundværlig del af den almene dannelse og at bidrage med identitetsskabende ballast til de kommende generationer.

Sådan lyder grundpræmissen for Sigurd Barretts største projekt nogensinde, som han kalder Sigurd fortæller Danmarkshistorie.

En af vort lands mest folkekære entertainere har kastet sig over sit mest ambitiøse projekt til dato. Gennem et illustreret bogværk, et musikalbum, et omfattende undervisningsmateriale, et iPad-spil, et brætspil for hele familien, 40 film optaget historiske steder i Danmark til fri download, en tv-serie og en koncertturné vil den anerkendte entertainer formidle Danmarkshistorien over de næste 3 år.

”I mit arbejde med projektet har jeg fået en helt ny forståelse for, hvordan forskellige beslutninger og begivenheder kan forme historien og få konsekvenser, som kan mærkes i mange hundreder og endda tusinder af år frem. Det er især dette, jeg gerne vil illustrere med Sigurd fortæller Danmarkshistorier.”

Vi er Danmarkshistorien’ favner en række historiske personer fra Oldtiden til i dag og er samtidig en sang om fællesskab og fædrelandsfølelse.

  • Først udkommer Sigurd fortæller Danmarkshistorie som et rigt illustreret
    bogværk i to bind. Det akkompagneres af et musikalbum med 40 sange, en sangbog, et brætspil, 40 film optaget historiske steder i Danmark til fri download og et iPad-spil. Bogværket udkommer også som både e-bog og lydbog, og værket udgives af Politikens Forlag i efteråret 2016.
  • I december 2016 udkommer et så omfattende undervisningsmateriale til folkeskolen, som udgives af Forlaget Klim. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde med Falihos – Foreningen af lærere i Historie & Samfundsfag. Dette rummer en undervisningsbog med tilhørende lærervejledning, undervisningsspil, en aktivitetsbog og 40 korte film, der er indspillet på historiske locations, og som gennemgår hele Danmarkshistorien.
  • I 2017 vises Sigurd fortæller Danmarkshistorie som tv-serie på DR Ramasjang, og samme år begiver Sigurd sig ud på en omfattende turné, der rummer interaktive koncerter på 100 skoler samt en lang række kulturhuse og museer.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Sigurd Barret er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Sigurd Barret Bookingforespørgsel
sigurd-barret-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet