Sine og Frække Rikke - Bugtaleren fra Scenen er din

Sine og Frække Rikke


sine-og-fraekke-rikke-bifald
Share Button

Sine og Frække Rikke

– børneunderholdning med bugtaleren fra Scenen er din

Sine, der er en af Danmarks bedste bugtalere, har i år suppleret sin underholdningspakke med et trylleshow. Det kan ikke overraske, at Sine, der er datter af Bakkens Pjerrot, også kan trylle og levere magi, der morer.

Nu kommer alletiders tilbud til større arrangementer for børn – byfest, indkøbscentre eller den helt vilde fødselsdagsfest. Sine og Frække Rikke er klar til at levere en tredobbelt underholdningspakke, der både indeholder et bugtalershow, et trylleshow og en omgang ballondyr til alle. Dette kan kombineres, som kunden synes, det vil passe til deres arrangement.

Sine og Frække Rikke er i dag et begreb hos mange børn (og voksne) og betyder ganske enkelt – super underholdning. Sines karriere tog rigtig fart efter hendes medvirken i TV 2’s talentshow Scenen er din, hvor hun tog alle med storm.

Sine er ung, men en meget erfaren underholder, der har optrådt overalt i Danmark og har stået på en scene det meste af sit liv. Sine og Frække Rikke optræder både ved den private fødselsdag med 20 børn og for mange hundrede børn på Langelandsfestivalen.

Børnene elsker Sine – eller rettere hendes skønne og meget frække dukker, der får sagt alt det, man ikke må sige. Men i showet bliver det hele sagt med en medrivende humor med kant og med fuld pedal på det danske sprog. Det er underholdning, så tårerne triller ned ad kinderne af grin på både børn og voksne. Helt uansvarligt og umoralsk – underholdning på 1. klasse.

Naturligvis er der stadig mange, der ikke har oplevet Sine og Frække Rikke live. Men til gengæld kender de hende fra bl.a. tv programmerne Børne1eren, Rundfunk, Go’ aften Danmark, SommerSummarum m.fl.  Og så skal det også lige nævnes, at taler man om bugtalerteknik, så er Sine nummer et i Danmark og blandt de absolut bedste i Europa. Oplev Sine live og bliv overbevist – og giv dine børn, jeres gæster og dig selv en uforglemmelig oplevelse.

Juleshow med Sine og Frække Rikke

Sine har været i gang med juleforberedelserne og er klar til at underholde børnene med et jule-bugtalershow.

Meget kan siges om julen, og hvis Frække Rikke ikke får det sagt, så skal Gilbert nok få det ud over scenekanten. Børnene elsker Sines dukker, der ikke bander, men får sagt alt det, man næsten ikke må sige.

Her er et show i børnehøjde med julestemning og fuld pedal på det danske sprog, der kan gøre en julefest til en sikker succes. Showet kan efter aftale kan tilrettes dit særlige julearrangement. Man hygger sig, når man griner. I selskab med Sine, Frække Rikke og Gilbert er der hygge, så tårerne triller ned ad kinderne af grin.

Sine med venner – voksenshow

Sine og hendes to dukker er elsket af både børn og voksne over hele landet. Hun tog danskerne med storm, da hun kom i finalen i Scenen er din. Nu har hun lagt sidste hånd på et voksenshow, som hun glæder sig til at præsentere for det mere modne publikum.

Frække Rikke er naturligvis med. Men der er også kommet en helt ny figur ind i ”familien” – den herlige skildpadde Waldemar, som er 180 år gammel, og som har oplevet lidt af hvert i sit lange liv. Sidst men ikke mindst vil showet også få besøg af en hemmelig gæst.

Bugtaleren Sine Andersen har med stor succes igennem mange år optrådt med sine børneshows sammen med hendes to dukker Frække Rikke og fuglen Gilbert.

Sine startede med at optræde som fireårig, og allerede som niårig begyndte hun at bugtale.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Sine og Frække Rikke er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Sine og Frække Rikke Bookingforespørgsel
sine-og-fraekke-rikke-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet