Søren Ryge - oplev hans levende foredrag her!

Søren Ryge


søren-ryge-bifald
Share Button

Søren Ryge

De fleste kender Søren Ryge Petersen som en af de utallige tv-værter, der laver ting og sager og siger en hel masse på fjernsynsskærmen. Det er ikke helt forkert, for han har lavet udsendelser i snart 30 år – mest om haver. Den folkekære Søren Ryge har igennem en lang årrække lavet mange uforglemmelige tv-portrætter om ganske almindelige danskere, som åbner deres private hjem op og fortæller om deres hverdag, liv og historie. Og han formår at gøre det så vedkommende og interessant, at man som seer fascineres af disse menneskers liv og levned.

Søren Ryge foredrag

Historier fra Danmark

Nej, han bryder sig ikke om betegnelsen foredrag – han vil hellere fortælle historier. Det gør han, hver eneste gang han laver en tv-udsendelse eller skriver i avisen. Fortæller en historie om mennesker, han har mødt, eller oplevelser, han har haft. Fra sin dagligdag, fra livet på det lille sted på Djursland, hvor han bor.

Det særlige ved Søren Ryge er, at han kan fortælle selv de enkleste historier på en sådan måde, at alle hører efter. Da han for nogle år siden skrev i Politiken om, hvordan Margrethe fra Hirtshals bager kringle, blev det årets mest læste artikel. Og når han sender direkte tv fra sin egen have, sidder der stadig en halv million danskere og kigger og lytter.

I dette foredrag vil man få et udpluk af disse historier. Han ved aldrig, hvilke det bliver, men Anders og Julius er uundgåelige, og han er sikker på, at godnathistorien bliver den bedste af dem alle – den om Valborg, der gravede sin have, selv om hun var 100 år.

Det handler om mennesker

Når Søren Ryge laver fjernsyn, ligger der altid et større benarbejde i at finde menneskene og få dem til at fortælle. Søren Ryge kan fortælle en historie. Han kan forfølge en associationsrække, og vi følger ham. Pludselig vender Søren Ryge tilbage til sin hovedhistorie. Vi trækker på smilebåndet over, at vi har ladet os forføre. Søren Ryge formidler forundring og vækker følelser. Søren Ryge viser os, at kommunikation sker mellem mennesker. I sit foredrag vil han fortælle om netop dette:

Hvordan fandt han frem til Hans med rågerne og Didde med nisserne?

Hvordan fik han lavet to dages snak til en halv times fjernsyn?

Og hvorfor er det egentlig så interessant at høre helt almindelige danskere fortælle om et helt almindeligt liv?

– For en ordens skyld: Anders og Julius vil ikke blive glemt.

Andet end bare haver – historier fra Danmark

Men det er altså også blevet til andet end haver. I de senere år har man kunnet opleve et stigende antal udsendelser, der handler om mennesker. Ganske almindelige danskere, der har – eller er en god historie. Det kan være Bette Anna fra Randers eller ostehandleren fra Skagen. Det er onkel Aage fra Amerika og Henning fra Haderslev. Det er Evald med hvidkålssuppen og Lis med dyrene.

En perlerække af mennesker, der lukker op for deres liv og hverdag på en sådan måde, at de fleste danskere bliver fascinerede og ikke kan lade være med at kigge med.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Søren Ryge er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Søren Ryge Bookingforespørgsel
søren-ryge-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet