Stefan Kalmar - Bifald.dk - Online Booking

Stefan Kalmar


Share Button

Stefan Kalmar

Stefan Kalmar er uddannet ingeniør, passioneret videnskabsformidler og driver foreningen og YouTube-kanalen ”Causa Sui”. Der har til formål at inspirere unge mennesker i videnskab på underholdende og nytænkende måder. Stefan Kalmar har været tidligere kreativitetsmentor i idé- og hjernefirmaet HOVEDkontoret og har i en længere periode været freelanceskribent for Jyllands-Posten om kreativitet og nytænkning.

Stefan er også engageret børnebogsforfatter med videnskabsformidling som omdrejningspunkt, musiker, skuespiller og udvikler af anderledes undervisningsmateriale om videnskab til folkeskoler og gymnasier. Stefan er selv far til tre børn.

Stefan har i over ti år turneret landet rundt med sine foredrag. Han har igennem tiden afholdt mange foredrag om: ”Intelligente børn og folkeskolen”, ”Kreativitet”, ”Kreativitet og potentiale”, ”Unikke måder at løse op for flaskehalse på arbejdsmarkedet”, ”Teaterimprovisation” m.v. Med sin viden, passion og underholdende tilgang sørger han for, at publikum går hjem både inspirerede, klogere og underholdt.

Foredrag med Stefan Kalmar

Hvad enhver dansker bør tænke

Dette er en type foredrag, som du aldrig har oplevet før. En mental vitaminpille for de modige. Tag med Stefan Kalmar ind i en inspirerende verden, hvor han vil fortælle, underholde, teste og udfordre dig med tankeeksperimenter ud over det sædvanlige.

Én ting er, hvad enhver dansker bør vide. Én helt anden og mere interessant ting er, hvad enhver dansker bør tænke!

Vi kan fylde vores hoveder med spændende viden, men hvis vi ikke ved, hvordan vi skal bruge denne viden, eller hvordan denne viden ubevidst tvistes, farves og formes inde i vores hoveder, ja, så bliver vores viden en bil uden chauffør!

Hvad er det så, vi skal tænke? Ved hjælp af tankeeksperimenter, foredrag og debat vil Stefan sammen med publikum kigge på, hvordan vores til tider ukritiske hjerne nogle gange snyder os. Hvordan vi bliver påvirket og snydt af andre som f.eks. medier, statistikker, informationsstrømme, politikere, religiøse overhoveder m.fl. Med eksempler fra virkeligheden vil publikum blive udfordret på det, de troede, de vidste, det, de troede de kunne, og det de troede, de huskede. Publikums forestillingsevne om verden vil blive sat på en prøve. Er du klar over, hvor meget din hjerne snyder dig til daglig?

Det er underholdende gymnastik for hjernen af den bedste skuffe.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Stefan Kalmar er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Stefan Kalmar Bookingforespørgsel
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet