Steven Hart


steven-hart-bifald
Share Button

Steven Hart er en gospelfortolker ud over det sædvanlige. Han er på flere måder utraditionel, og en person, der med sin særlige baggrund som dansk, amerikansk og afrikansk – altid har bygget bro mellem mennesker

Gospel med Steven Hart

”en gospelfortolker ud over det sædvanlige – ”
Sanger og solist i mange år med ca. 4000 engagementer i bagagen bl.a. som korsanger for Celine Dion og Michael Bolton og hos Etta Cameron, hvor han i mange år var med til at bane vej for gospelmusikken herhjemme samt mange optrædener
i radio og tv. Steven er kendt for sin store dybe stemme, som spænder over næsten hele 3 oktaver og han synger både shouting gospel, inderlige spirituals, soul, dyb swingende crooner jazz og danske salmer med en touch af dyb soul. Han er en meget engageret, fortæller, underviser og var korleder for bl.a. måske landets første senior gospelkor.

Gospel gennem tiderne – koncert og fortællinger

Med Steven Hart som solist får publikum en helt speciel gospeloplevelse. Hans baggrund, hans store stemme og måde at fortælle på, får publikum til at lukke op og deltage aktivt i koncerten og synge med på nogle af sangene, ligesom man gjorde, dengang sangene først blev sunget. Publikum oplever en følelse af fællesskab, samhørighed og glæde, og koncerten er vel nok noget af det tætteste, man kommer på ægte gospel herhjemme. Steven Hart er universel i sit gospeludtryk. Når han f.eks. synger ”We Shall Overcome”, har han det, som om han selv var tilstede dengang sangen blev sunget under de store marcher for fred og lighed. Undervejs i koncerten fortæller Steven med stor indlevelse lidt om hvordan gospelmusikken opstod og udviklede sig frem til 1970. Det hele foregår i en intens atmosfære, hvor publikum fastholdes fra start til slut. Koncerten indeholder ca. 11 traditionelle spirituals og gospelnumre. Med pianist. Varighed 75 min.

”Gospel gennem tiderne” kan udvides med fortællinger om Danmarks rolle som slavemagt på De Dansk Vestindiske Øer. Denne koncert indeholder ca. 8 spirituals og gospel numre. Med pianist. Varighed 90 min.

Livsbekræftende musikalsk workshop for absolut begyndere

Et anderledes tilbud om aktivt musikalsk samvær med sange, kor og bevægelse. Programmet indeholder meget let rytmisk kor med gospel-feeling, få engelske ord og mange gentagelser, meget lette opvarmningsøvelser, kendte fællessange og solistindslag og med Stevens evne til at aktivere og inspirere opstår der nogle gange helt spontane indslag. Workshoppen er for alle, bare man har lyst til og er åben overfor at legemusikalsk sammen og evt. prøve noget nyt. Workshoppen er for alle og uden forsætninger, og det hele foregår i en ånd af fred, kærlighed og samarbejde. Workshoppen tilpasses deltagerne. Med pianist

Julekoncert

Med julens traditionelle gospelsange, evergreens, pop og salmer, hvor Steven som sædvanligt er med til skabe rigtig god julestemning, fællesskab og glæde. Varighed 70 min. Med pianist.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Steven Hart er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Steven Hart Bookingforespørgsel
steven-hart-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet