Sunny Cagara - Bifald.dk

Sunny Cagara


sunny-cagara-bifald
Share Button

Sunny Cagara

Når du booker Sunny Cagara til dit event, får du et show fra en af Danmarks absolut bedste tryllekunstnere. Ud over at være en dygtig magisk entertainer er Sunny specialist i tricktyveri, hvilket betyder, at showet får en ekstra dimension, hvor gæsterne kan opleve trylleri og manipulation helt tæt på. Sunnys store erfaring inden for close-up trylleri og komik giver ham evnen til at blande sig med gæsterne til en fest og sprede sjov og magi.

Sunny Cagara har over 15 års erfaring med at underholde i forskellige sammenhæng. Om det er brudeparret, konfirmanden, kollegaerne eller middagsselskabet, der skal underholdes, så står Sunny altid klar med et skræddersyet show, som med garanti vil forundre og overraske.
Han skaber en atmosfære med mystik og magi serveret med humor, så publikum inddrages i en sådan grad, at de bliver en del af magien og får den at se helt tæt på.

Der er forskellige pakker at vælge imellem, når man booker Sunny. De fleste vælger det fantastiske sceneshow på 25-35 minutter, men muligheden for at supplere med lidt close-up tryl er også et hit og forespurgt fra kunderne. Lige meget hvad du som kunde ønsker, er det sikkert, at Sunny kan være behjælpelig med at skabe gode minder til en stor dag ikke mindst for hovedpersonen, men også for hele selskabet, som vil have noget at tale om resten af aftenen – og året.

Sunny Cagara til sceneshow eller close-up magi

Sceneshow
Hvis du mangler et anderledes og friskt element til din fest, dit arrangement eller din forsamling, så kan tryllekunstneren Sunny Cagara levere et fantastisk underholdende sceneshow. Når Sunny går på scenen, er det for at give publikum en imponerende og uforglemmelig oplevelse. Du vil sidde med følelsen af, at Sunny læser dine tanker. Sceneshowet er nyt og uforudsigeligt hver gang, for Sunny hiver altid nye og anderledes magi ud af ærmet. Når Sunny går i gang, bliver virkeligheden usikker, og det eneste, publikum er sikre på, er, at deres opfattelse af verden bliver ændret. Hvis Sunny beder dig om at tænke på et tal, eller tjekke om du stadig har din telefon i lommen, så skal du være forberedt på at få en overraskelse.

Close-up magi
Hvis du skal bruge uformelt trylleri, hvor gæsterne får en mere personlig oplevelse, er Sunnys evner inden for close-up trylleri og gademagi uovertrufne. Han kan ubesværet trylle midt i en folkemængde og få alle til at måbe. Denne type magi er perfekt, hvis du skal bruge én til at underholde, men ikke vil have en scene og et formelt show. Du får oplevelsen helt tæt på og får lov til at se magi uden filter og uden nogen distance. Tryllekunstner Sunnys close-up magi er perfekte til mindre arrangementer, receptioner og messer.

Tricktyveri foredrag med Sunny Cagara

Tryllekunstneren og entertaineren Sunny har arbejdet med tricktyveri og forebyggelse i mange år og kan levere et professionelt foredrag om emnet.
Sunny er Danmarks førende specialist i tricktyveri. Han har brugt mange år på at træne de samme tricks og fingerfærdigheder, som rigtige tricktyve og lommetyve bruger til at stjæle fra andre, og han bruger denne viden til at holde foredrag om tricktyveriforebyggelse. Han arbejder som rådgiver for FN og Rigspolitiet, der bruger hans store viden inden for området til at uddanne deres ansatte i tricktyveriets mange facetter. I hans foredrag indgår der praktiske demonstrationer, hvor han viser, hvor nemt det er at stjæle fra folk ved hjælp af simple, manipulerende teknikker. Han forklarer også, hvorfor det virker, og hvad man kan gøre for at undgå at blive offer for rigtige tricktyve. Hans rådgivning har hjulpet både virksomheder og privatpersoner med at blive modstandsdygtige over for tricktyveri.
Ved hjælp af praktiske demonstrationer, teoretisk undervisning og en god portion humor, sørger Sunny for at klæde publikum på til at undgå tricktyvenes lange fingre.

Tricktyveri
Tricktyveri handler om at manipulere folk, så man kan stjæle fra dem, uden at de opdager det. Tryllekunstneren Sunny er landets førende specialist inden for området og har arbejdet med at bremse og forebygge tricktyverier i mange år. Som tryllekunstner bruger han sine evner til at informere om faren ved tricktyveri og til at underholde med. Sunny anvender sine fingerfærdigheder til at give sine magiske shows en ekstra dimension og tilføje et unikt element til underholdningen.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Sunny Cagara er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Sunny Cagara Bookingforespørgsel
sunny-cagara-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet