Tante Andante Band - Glad musik for børn

Tante Andante Band


Tante-Andante-Band-bifald
Share Button

Tante Andante Band

– glad musik for børn

Et skrupskørt børne- og familieband kendt for de elskede Tante Andante sange fra tv og radio, Tante Andantes Hus-projekter i 12 lande samt en lang række bøger og pladeudgivelser bl.a. ”Det ikke med vilje, man vælger sin familie” – produceret til fordel for SOS-børnebyerne.

Tante Andante Band har eksisteret i 25 år med Benedicte Riis som forsanger og Tante Andante. Med sig har hun på bas Richard Andersson, som er uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium i København, og som i 2010 blev kåret til årets fynske jazzmusiker. Richard Andersson er Rabalder-Helge. På trommer er det Magnus Hylander, som har været på et langt studieophold i New York, og han er uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium. Han spiller Charles i Tante Andante Band og kæreste med Charlotte, som spilles af Amalie Riis (Benedictes datter), som i øvrigt er god for to soloalbums med sine egne sange. På klaver har vi Kim Boeskov, der i flere år har turneret og udgivet en plade med sin egen jazz-trio, også han er uddannet ved Rytmiske Musikkonservatorium. Kim Boeskov er den legendariske Askefis.

Tante Andante Band, som har spillet på de danske festivaler samt skole- og bibliotekskoncerter i hele landet er også kendt for at spille i udlandet og hente nye sange med sig hjem fra bl.a. Sydafrika, Rio de Janeiro, Amazonas, Trinidad, Galapagos og for nylig også fra Tahiti i Stillehavet. Benedicte Riis har nemlig en lille 31 fods sejlbåd ved navn Tante Andante, som sejler Jorden rundt – lidt ad gangen – og stopper op og møder børn og familier undervejs. Så da Tante Andante båden lå til i Polynesien, optrådte Tante Andante sammen med polynesiske musikere i skoler på øen Raiatea.

Tante Andante Band med dyre-jazzkoncerter

Det velkendte Tante Andante Band er sprunget ud med en håndfuld kendte og nye dyre-jazzsange, som tager børnene med til Girafrika, Æselland og ud på bondegården. Showet inddrager alle i ko-produktionen, som også indeholder Halfdan Rasmussens æselører. Richard Andersson  på ko-bas, Simon Krebs på æsel-guitar, Magnus Hylander på giraf–trommer og Benedicte Riis på vokal som Tante Andante fugl.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Tante Andante Band er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder vender vi tilbage med priser på Tante Andante Band Bookingforespørgsel
Tante-Andante-Band-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet