Finn Nørbygaard - bifald.dk
finn-noerbyggaard-bifald
Share Button

Finn Nørbygaard

LIV – om at få liv i livet.

Om glæde, om navlestreng, om Stein, om taknemmelighed, om midt-livskrise, om sex, om genfødsel, om indre rumleriller, om nøjes-folket og flashe-folket, om dødspraktik, om Gud… og om at følge en gammel dame over gaden.

”LIV” er et slags foredrag.

Der vil forekomme citater af bl.a. Jung, Jesus og Jacob Haugaard.

Finn Nørbygaard:
Rent arbejdsmæssigt blev 2014 et vendepunkt for mig. Den åre, som i næsten 30 år har forsynet mig med ideer til shows, film og TV, tørrede simpelthen ud. Der kom ikke en eneste dråbe fra mit indre Thyra felt…

Heldigvis – i 2015 – oplevede han en ny ”boring” – en terapeutisk en af slagsen bl.a. med hans eget program på Radio24syv ”Finnsk Terapi”. Dette program, er sammen med en 6-årig terapeutuddannelse og egen praksis siden 2004, baggrundsstoffet for ”LIV”.
Spørgsmålet, Finn stillede sig selv, lød: “ku’ man lave et videnbaseret foredrag med psykologisk og terapeutiske temaer, formidlet på en personlig og underholdende måde(?)

Foredraget henvender sig til folk, som er interesseret i, hvordan vi mennesker er skruet sammen indeni, men med et foredrag på 2 timer kan det naturligvis kun blive et smugkig.

Finn har til lejligheden opfundet et nyt ord ”faktainment”, da foredraget er et forsøg på at forene faktastof med entertainment.

Tillykke med din krise – en komiker bag facaden

Offentligheden kender Finn Nørbygaard bedst for en lang række showturnéer, tv-shows, fjernsynsreklamer og sit fantastiske samarbejde med Jacob Haugaard.

Over de seneste par år har foredragene næsten overtaget Finn Nørbygaards kalender. Et af de mere populære foredrag er med den overordnede titel: Tillykke med din krise – en komiker bag facaden. Finn har over for mange virksomheder ageret formidleren, som kan tale ud fra sine personlige erfaringer (bl.a. IT Factory skandalen) og brede sine dyrekøbte erfaringer ud, så de også bliver interessante og brugbare for andre.

Kriser kan være en invitation til at udvikle nye siden af ens personlighed – være splinten i fingeren som kan kickstarte den personlige proces i retning af større og klarer indsigt og et mere meningsfyldt liv.

Finn Nørbygaards foredrag kan tilpasses, så de kan doseres på den måde, kunden ønsker, og sammensættes til det konkrete arrangement.

Andre foredrag med Finn Nørbygaard

Rejs dig og kom igen – stærkere

Finn Nørbygaard fortæller ærligt og ligefrem om sit liv og sine drømme. Han fortæller åbent om berømmelsens for- og bagsider, om succeserne og fiaskoerne, om mental træthed og om den betydelige formue som fulgte i kølvandet på at være en af landets mest kendte entertainere.

Humor

I dette foredrag tager Finn Nørbygaard os på en rundrejse i humorens mangfoldigheder. Finn Nørbygaard fortæller også om sit personlige arbejde med humor. Han giver en række eksempler på, hvordan hans fascination af de forskellige humorformer har ændret sig over årene.

Samarbejde og kommunikation

Finn Nørbygaard betragter ”samarbejde” fra en helt anden synsvinkel, nemlig ved at sætte fokus på det vigtigste samarbejde i menneskelivet: samarbejdet mellem hoved og krop. Dette samarbejde har specielt det moderne, vesterlandske menneske vanskeligt ved. Og det er Finn Nørbygaards påstand, at en ubalance på dette område kan skabe stor ravage på de indre linjer. Han ved, hvad han taler om.

Engle og dæmoner

Himlen har sine engle, og helvede har sine dæmoner. På samme måde er det med menneskesindet, som er sat sammen af både gode og onde kræfter. Med en lang række eksempler – både fra Finn Nørbygaards eget og andre kendte danskeres liv – fortælles om dæmonernes rasen. Kun ved at lukke dem ud af skabet og se dem i øjnene, kan de blive en integreret – og inspirerende – del af livet.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Finn Nørbygaard, er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder, vender vi tilbage med priser på Finn Nørbygaard. Bookingforespørgsel
finn-noerbyggaard-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet