Morten Hilmer - bifald.dk
morten-hilmer-bifald
Share Button

Morten Hilmer

Morten Hilmer, tidligere Siriuspatruljen, naturfotograf og forfatter.
Morten Hilmer er en af Danmarks allermest erfarne og hæderkronede naturfotografer med speciale i Norden og de arktiske egne. Han har gjort tjeneste i Siriuspatruljen i det vilde Nordøstgrønland og har derudover tilbragt flere år i Grønland.
Morten Hilmer arbejder målrettet med naturbeskyttelse gennem sit naturfotografi og er den ene af kun to danskere, der er medlem af ILCP – en international sammenslutning af fotografer, der arbejder med naturbevaring. Han fotograferer også for WWF – Verdensnaturfonden.

Morten Hilmer udtaler:
”Jeg tror på, at hvis alle gav sig tid til at opleve naturen, ville vi behandle vores klode med større respekt. Det hele starter måske med en fascination og derefter kommer lysten til at passe på, og jeg håber mine billeder kan være med til at starte den fascination.”

Morten Hilmers foredrag

To år med Siriuspatruljen

Morten Hilmers foredrag om Siriuspatruljen tager publikummet med på en uforglemmelig slæderejse gennem Grønlands smukke men barske natur. Morten fortæller om sine to år ved Siriuspatruljen – om det isolerede liv i den arktiske isørken, om mødet med isbjørnen, om ensomheden, udfordringerne og alle de exceptionelle oplevelser.
”Jeg kiggede bagud fra hundeslæden en sidste gang. Daneborg blev mindre og mindre for til sidst at forsvinde helt. Min makker og jeg og vores 15 slædehunde havde sat kursen nordpå mod fjeldene i det fjerne, og foran os ventede 4.000 kilometer og mere end fire måneder i den nordøstgrønlandske isørken. Jeg havde slet ingen forestilling om de udfordringer, der ventede – og ingen anelse om, hvilket uforglemmelig eventyr, jeg skulle få lov til at opleve”.

I dette foredrag om Siriuspatruljen tager Morten publikum med til Nordøstgrønland, hvor Sirius-patruljen kører de lange slæderejser meget langt fra civilisationen. De mange billeder og fortællingerne giver et godt indblik i livet som sirius-mand i verdens største nationalpark – Nordøstgrønland.

Nordisk stilhed

Vinteren var kommet til Dovrefjeld. Med den tunge pulk på slæb måtte Morten i rimtågen virkelig anstrenge sig for ikke at miste orienteringen og ikke mindst fodfæstet på den lange vej mod Snøhetta. Pludselig blev Mortens tanker afbrudt ved synet af en mægtig og mørk silhuet, der stod i kontrast stående skarpt midt i alt det hvide. Morten havde håbet og bedt om sne, storm, iståge og moskusokser … Og han fik det hele!

Den nordiske natur og stilheden, man finder her, er et åndehul fra enhvers hverdag fyldt med mails, deadlines og en overflod af indtryk. Her genfinder man roen og tiden til at fordybe sig i detaljerne! Man føler sig meget nemt draget af vinteren og enkeltheden i naturen, når først frosten lægger et låg på søen og åen kapsles ind, og når sneen skjuler fjeldet og skovens mangfoldighed under et tykt hvidt tæppe!

Til verdens ende

”Slædehundene trak kraftigt mod venstre, og vi råbte “JU JU JU” for at få dem i den rigtige retning igen – uden held. De havde fået færten af noget! Vore øjne afsøgte den arktiske vildmark, og så fik vi øje på den – isbjørnen, som gik for foden af et ismassiv ganske tæt på. Nu gjaldt det virkelig om at få slæden standset, inden hundene trak os direkte i favnen på bjørnen. Det lykkedes, og nu kunne vi på første parket nyde synet af den arktiske konge, som klatrede op på isbjerget for derefter at rutsche ned igen og igen.”

I dette foredrag om naturfotografering tager Morten deltagerne med på en eventyrlig rejse gennem billeder og lyd. Det er jagten på frihed, eventyr, de unikke oplevelser i naturen og selvfølgelig de gode billeder, som driver Mortens arbejde som naturfotograf. Han er fascineret af naturen, i Danmark, og samtidig elsker han at rejse i de øvrige nordiske lande på jagt efter de korte øjeblikke. Dem som får pulsen til at slå lidt hurtigere, og som lagres i hukommelsen som fantastiske minder.

Rævehvalpen – historien bag en børnebog

”Vi havde ventet forgæves i det lille fotoskjul i skoven i flere dage, og nu sad vi her igen. Vi måtte og skulle have billeder af rævehvalpene nu til vores nye børnebog. Problemet var bare, at vi ikke havde set en eneste ræv, siden ankomsten til den lille ø for flere dage siden. Pludselig, mens vi sidder og hvisker, bevæger noget sig i græsset ved rævegraven. De næste par timer blev en uforglemmelig og livsbekræftende oplevelse.”

I dette foredrag fortæller Morten om ræven og dens adfærd og om projektet, hvor han sammen med en dansk forskere forsøger at finde frem til og dokumentere ukendte områder i rævens liv. Morten fortæller om de fantastiske oplevelser i den danske natur og om alle udfordringerne, frustrationerne og ikke mindst de enestående øjeblikke, hvor det gode billede endelig kommer i kassen.

 

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Morten Hilmer, er du velkommen til at ringe eller sende en mail. Og hvis du beskriver dit arrangement i formularen herunder, vender vi tilbage med priser på Morten Hilmer. Bookingforespørgsel
morten-hilmer-bifald
Top

Modtag vores nyhedsbrev


Hvilke emner er du interesseret i?
×

Vil du høre nyt fra os?

Ja, tilmeld mig nyhedsbrevet